| ||||||||||||
| ||||||||||||
|
|
GEOTEAM MODTAGER ANERKENDELSE FOR VÆKSTFor en uge siden blev det årlige Trimble leverandørmøde afholdt for de to divisioner: Construction og Survey (Byggeri og landmåling). I alt var hen ved 200 forhandlere og nøglepersoner fra Trimble samlet i 3 dage. Det var tre meget aktive dage under Trimbles 2006-tema "Moving Your Business Forward". Temaet bruges også i forbindelse med årets landmålingskonference i Las Vegas sidst på året. Trimble benyttede bl.a. lejligheden til at introducere de tre store produktnyheder vi netop har omtalt på hjemmesiden: Præcisionsudgaven af S6-totalstationen og de to GPS-modtagere: NetR5 og R8 GNSS. Trimble har særligt store forventninger til de nye GPS-modtagere, da de er baseret på en helt ny chip-arkitektur - og så er der jo også tracking af GLONASS-signaler med i "pakken". Trimbles CEO, Steve Berglund, var også til stede for at redegøre for firmaets tilstand. 2005 blev på verdensplan en stor succes. I Europa var der igen i år tocifrede vækstrater. Det Nordamerikanske marked overgik dog EU - både i størrelse og vækst. De russiske og kinesiske markeder var også i stor vækst. Samlet blev omsætningen på 775 mio $. Samtidigt har Trimble haft mulighed for at betale stort set al kortfristet gæld, og finansielt står man stærkere end nogen sinde før. Trimble kan i dag på få dage rejse op til 500 mio $ til opkøb om ønsket. I 2005 blev der traditionen tro igen investeret stort i R&D (produktudvikling) – 85 mio $. Ud over fremlæggelse af de økonomiske succeser, brugte Steve også en del tid på at fortælle om Trimbles strategier for fremtiden og det værdigrundlag, de er baseret på. Der blev talt længe om ikke at tænke kortsigtet, om at være parate til at gå hele vejen - "take the high road" og ikke at skyde genvej. Om at arbejde kreativt, disciplineret og målrettet. Vice President og General Manager, Engineering and Construction Division, Bryn Fosburgh kunne ikke være til stede i år. Hans kollegaer havde i forbindelse med lanceringen at "Captain Trimble"-kampagnen foræret ham et faldskærmsudspring fra 15.000 fod. Det gik godt – bare lige på nær de sidste 5 fod. Det endte med 14 komplicerede brud på benet. Han sendte dog en lille tale via video. I vanlig dæmpet stil fra et beskedent kontor opfordrede han os til, succesen til trods, ikke at agere arrogant eller overlegent. "Act like we were number 2" var budskabet. En god attitude for en mand, der står i spidsen for Trimbles største og vigtigste division. Samlet var det tre spændende dage fyldt med relevant information. Og så var der naturligvis også tid til at udveksle erfaringer og diskutere udviklingen i de forskellige lande, os leverandører imellem over en enkelt "pint of Guiness".
Det lader i hvert fald til at Trimble er godt gearet til vækst fremover. Billedet viser Direktør Søren Ellegaard (med pris) og Trimble CEO Steve Berglund. Lagt på nettet: 17-02-2006 Tilbage til Nyhedsoversigten |